apr 252018
 

Da jeg startede loppetjansen.dk

Jeg har været hundefrisør i hele mit liv og jeg har altid været rigtig glad for mit job, da det giver mig en stor grad af frihed og fordi jeg elsker at arbejde med dyr.

Jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg ville være hundefrisør og jeg var den første på Fyn som blev uddannet hundefrisør.

Men i 2003 syntes jeg at der skulle ske noget nyt, jeg havde på det tidspunkt arbejdet næste 30 år som hundefrisør, min mand var død og jeg var flyttet i et nyt hus.

Jeg har altid i min salon solgt pelspleje produkter i form af børster og shampooer da jeg synes det er vigtigt at man som kunde kan få de rigtige produkter og rådgivning i forbindelse med sit køb. Der er så mange dårlige pelspleje produkter på markedet, så jeg ville gerne hjælpe kunderne, så de købte det rigtige til deres hunds pels første gang.

Derud over så oplevede jeg i min salon at mange kunder kom ind i salonen, hvor hunden havde lopper og flåter og mange fortalte at de glemte at give loppemidler da de skulle på apoteket at købe det.

Vores butk i Nyborg hvor min salon også ligger

Det blev startskuddet for webshoppen www.loppetjansen.dk som var den første rigtige webshop i Danmark med Loppemidler og udstyr til hunde.

Det skulle være let for kunderne at købe deres loppemiddel og flåtmiddel og derfor kom siden til at hedde loppetjansen.dk

Men det viste sig hurtigt at kunderne efterspurgte alle mulige andre produkter. Først kom pelspleje produkterne ind på siden og i dag har vi alt i udstyr og foder til både hund, kat, gnaver og fugle samt lidt til fisk og heste. For os er det vigtigt at du som kunde får den rigtige rådgivning så du får købt det rigtige produkt derfor er vi også altid til rådighed på mail og telefon, og vi sender stadig pakker fra dag til dag.

Vi har den dag i dag stadig et af de største og bedste sortimenter at pelspleje produkter og jeg er altid med i udvælgelsen af produkterne. Vi sælger også klippemaskiner, børster, badekar og føntørrer til både private samt andre hundesaloner.Lhasa Apso

Loppetjansen.dk er i dag ejet af min datter Stine Knudsen og jeg klipper stadig hunde. Jeg har som noget nyt startet en hundefrisør uddannelse op, da vi oplevere at rigtig mange gerne vil uddannet sig til hundefrisør men at de har svært ved at få en traditionel mesterlære plads da der på landsplan kun uddannes ca. 1-2 elever om året.

Hvis du kun vil lære at klippe din egen hund, så kan du deltage i et 5 timers kursus som jeg afholder løbende året igennem.