sep 252017
 

Uddannelse som Hundefrisør

 

Du kan nu blive uddannet hundefrisør i Karins Trimmesalon, på et 5 ugers kursus med ialt 20 kursusdage

Optagelse på uddannelsen

For at du kan blive optaget på uddannelsen skal du deltage på et klippekursus. Du skal deltage i et klippekursus for at du kan få en fornemmelse af jobbet og af hvordan jeg underviser.

Jeg vil efterfølgende vurdere om du har flair for jobbet og om jeg mener jeg kan undervise dig.

Hvis jeg vurderer, at jeg ikke kan undervise dig enten pga. kemi eller at jeg er bange for at du kan få nok ud af uddannelse, så kan jeg til enhver tid afvise at du kan starte på et uddannelsesforløb hos mig.

Hvis der er mange hundefrisører i det område du påtænker at starte op kan jeg også afvise at undervise dig, ligesom jeg heller ikke optager elever fra mit eget område.

Vær opmærksom på at hvis du er venstrehåndet så har jeg ikke de redskaber du skal bruge og jeg har svært ved at undervise dig, da jeg ikke kan vise dig de rigtige greb da jeg selv er højrehåndet. Hvilket betyder at du selv skal medbringe Vestre håndssaks og Effilersaks og du skal selv kunne omsætte min viden fra højrehånd til venstrehånd.

 

Der optages max. 5 elever pr. år og disse pladser vil ligge i starten af året samt i efteråret.

 

Tilmelding på klippekursus

Når du tilmelder dig et klippekursus, så skriv en kommentar om at du påtænker at starte op på uddannelsen da jeg ellers ikke kan lave en vurdering bagefter.

Du får min vudering tilsendt på mail efter kurset hvor jeg kort skriver om jeg tror du har flair for jobbet.

 

Uddannelsen

Under uddannelsen som hundefrisør vil du lære at klippe og vaske de små pelshunde, Shih Tzu, Coton, Havaneser osv. I Bamseklip, Hvalpeklip samt tætklip.

Du lærer håndteringen af hunden på bordet, kundepleje, anatomi, pelstyper, klippeteknikker, indretning af salon  osv.

Prisen for et 5 ugers kursus er 40.000 kr. incl. moms

Uddannelsen vil foregå  i hundesalonen fra kl. 9-15 – 4 dage om ugen.

Der undervises kun 1 person af gangen, under uddannelsen vil hundesalonen køre med færre bookinger. Karin som er underviser står også og klipper almindelige hundekunder imens at du er i salonen som elev. Du vil derfor også få en fornemmelse af  hvordan en salon fungere og du vil kunne se flere forskellige racer alt efter hvad der er af kunder.

Uddannelsen afsluttes med en eksamen som foregår i salonen.

Du vil efter endt uddannelse modtage et uddannelsesbevis fra Karins Trimmesalon.

 

Hvordan tilmelder jeg mig?

Du skal sende en mail til info@loppetjansen.dk så vil du blive skrevet op på en venteliste og du vil få besked når der er en ledig uddannelsesplads.

Du vil kunne få tilsendt betingelserne omkring uddannelsen på mail.

Når du har betalt for uddannelsen vil du modtage en arbejdsplan så du ved hvilke dage du skal møde.

 

Planlagte uddannelsesuger

2018

Uge 36-40 – Booket

Uge 44-48 – Booket

2019

Uge 2-6 – Booket

Der kommer en plads mere i foråret og i efteråret

Vi forbeholder os ret til at ændringer.