sep 252017
 

Sådan får du og din hund den bedste oplevelse på salonen

 

Du bør ikke fodre din hund 6 timer før besøget på salonen, da den kan have problemer med at holde sig i denne uvante situation. Det varme masserende bad, og tørring af pelsen, kan godt sætte ekstra gang i maven.

Hunden har også brug for en god luftetur inden besøget, dette hjælper den til at slappe bedre af når den er under behandling på salonen.

De fleste hunde kan godt være lidt nervøse, når de kommer ind i salonen, det skyldes dufte og lyde fra andre hunde, som kan gøre hunden lidt urolig og usikker.

Du må prøve selv at vise din hund at det er ok, og du ikke er nervøs. Prøv så vidt muligt at forlade hunden ret hurtigt, og uden for meget farvel. Det gør hunden nervøs og urolig hvis du bliver for længe.

Langt de fleste hunde, tager det helt stille og roligt, at blive klippet, vasket og tørret.